søndag den 18. juli 2010
onsdag den 14. juli 2010
Moskva
Nattog Skt Petersborg – Moskva.
Toget er legendarisk, det sætter i gang kl 23.59 og har sin egen temasang, som afspilles ved afgang. Det er et orgie i rødt plys, og vi har bestilt en sovekupe til den 700 km lange tur. vi sover trygt hele vejen og stævner ind på Leningrad banegård kl 8 om morgenen.
Vi tjekker ind på hotel Peking – KGB´s stolthed af et hotel. Her er der hammer og segl for alle pengene, men også så meget rødt plys og mahognymøbler at en ærlig arbejder vist aldrig har haft råd til at bo her. Vi ser Vm finalen på russisk fjernsyn, inden ved siden af ser de det via satelit – det er forskubbet med ca. 5 sekunder foran vores, så det tar lidt af spændingen….
Varmen er ubeskrivelig her, eet er at der er varmt i middagsheden, men solen brænder stadig indtil kl 21 om aftenen Rusland er jo verdens største land med ti tidszoner….
Mange klager når de kommer hjem fra ferie ove lokale handlende der trækker i dem – sådan er det ikke her. Russere kigger lige igennem en, hvis de da ikke trækker foragteligt og opgivende på skuldrene,. De siger hellere nej en gang for meget end en gang for lidt. På en made er det rart nok, her er ihvertfald ingen høflig façade. Hvis man påpeger at en sodavand kan fås for en fjerdedel længere nede ad gaden vil man prompte få at vide, at så skulle man tage og handle der i stedet.
Ikke at jeg tror jeg kan lodde dybden af den russiske folkesjæl på to uger, men de virker meget om ikke uglade så aglade. Måske er det en façade, det er svært at gennemskue. Det kan ikke være fordi de er dødtrætte af turister, for der er praktisk talt ingen – og langt de fleste af dem der er, rejser i selskaber. Det er faktisk også svært at begå sig uden at kunne tale russisk. Men jeg har hurtigt lært at skrotte al høflighed og så i stedet for at bede om så sige: Jeg vil ha. Det forstår de.
Det er umuligt at få en regulær taxi, privapersoner har helt overtaget, og man må forud aftale priser, ellers er man selv ude om det.
Men så er det sådan, at ligesom man er parat til at give det hele fingeren, er der et mandkor der bryder ud i englesang i en kirke, eller et halvt symfoniorkester, der spiller Vivaldi i metroen. Der er noget kultur at trække på, det er helt klart et meget forsonende træk
Jeg plejer ikke at være neurotisk hvad angår metrokørsel. men her er det altå nervepirrende, ikke kun fordi folk skubber i hidtil uset omfang, men også fordi det ikke er mere end to måneder sider 60 mennesker blev dræbt ved et tjetensk terrorangreb. Men som Maxin i receptionen beroligende sagde til mig i dag: metroterror her i byen sker altid mellem 7 og 8 om morgenen,,,,
Kreml er fantastisk – da Niels Anton så den berømte Vasilij katedral – den med de mange farvestrålende løgkupler udbrød han ganske vist: Er det Disneyland
Inde i Kreml er der overraskende mange kirker – jeg forestiller mig, at medlemmerne af øverste Sovjet har haft fromme mødre, der har truet med at give dem smæk i måsen, hvis de så meget som rørte en ikon. I modsætning til Skt Petersborg, der er barok i stilen, rummer Moskva mange kulturminder fra 1400-1500 tallet – især er ikonerne helt bevægende
I går da vi var inde at se Lenins balsamerede lig, så vi endnu engang hvor hadede de nyrige er. En kvinde med guccibriller forsøgte at forcere køen med to teenagedrenge – folk blokerede bogstaveligt talt vejen for dem med en menneskemur, så ku de lære det.
Vi noterer det ikke engang mere, når vi ser en Lamborghini – eller en mafia sikkerhedsvagt med skudsikker vest. Ingen steder i verden har jeg oplevet større forskel på rig og fattig. I DK er middelklassen altid prügelknabe, men hvor var vi uden? Rusland har ingen middelklasse – endnu, det er en del af problemet. Der er al for megen lovløshed og sigøjnermoral. Har dog noteret mig, at folk der falder om på gaden, standerstive, bliver taget sig af af de forbipasserende.
Kan ikke lade være med at tænke på Grundtvigs ord fra sangen: og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt. Danmark er et fantastisk land, synd at Dansk Folkeparti har taget patent på danske.
Jeg savner datter, Julie – eller Judas,- som hellere vil hoppe i det græske øhav med sin kæreste end at bidrage med lidt tiltrængt østrogen her på stedet. Der er faktisk grænser for hvor mange kanoner og spaceprogrammer en kvinde kan mande sig op til at juble over. …
I morgen skal vi se KGB museet og Gulag museet – Rusland er delt i spørgsmålet om fortiden, så det bliver spændende, hvilken vinkling der er lagt på rundvisningen. Det er ikke så afklaret som i Kina hvor den officielle holding er, at Mao var 60 % god og 40% ond….
Jørgen har mødtes med russiske videnskabsmænd i går og i dag – det har vist lidt været en surrealistisk oplevelse, jeg er ikke sikker på, han har fået noget ud af det, men det ved han nok bedst selv
Johannes glæder sig til at slutte ferien de sidste dage i Skt Petersborg, han savner de lækre piger der - efter eget udsagn ser han hver dag en han gerne vil giftes og have børn med.
Toget er legendarisk, det sætter i gang kl 23.59 og har sin egen temasang, som afspilles ved afgang. Det er et orgie i rødt plys, og vi har bestilt en sovekupe til den 700 km lange tur. vi sover trygt hele vejen og stævner ind på Leningrad banegård kl 8 om morgenen.
Vi tjekker ind på hotel Peking – KGB´s stolthed af et hotel. Her er der hammer og segl for alle pengene, men også så meget rødt plys og mahognymøbler at en ærlig arbejder vist aldrig har haft råd til at bo her. Vi ser Vm finalen på russisk fjernsyn, inden ved siden af ser de det via satelit – det er forskubbet med ca. 5 sekunder foran vores, så det tar lidt af spændingen….
Varmen er ubeskrivelig her, eet er at der er varmt i middagsheden, men solen brænder stadig indtil kl 21 om aftenen Rusland er jo verdens største land med ti tidszoner….
Mange klager når de kommer hjem fra ferie ove lokale handlende der trækker i dem – sådan er det ikke her. Russere kigger lige igennem en, hvis de da ikke trækker foragteligt og opgivende på skuldrene,. De siger hellere nej en gang for meget end en gang for lidt. På en made er det rart nok, her er ihvertfald ingen høflig façade. Hvis man påpeger at en sodavand kan fås for en fjerdedel længere nede ad gaden vil man prompte få at vide, at så skulle man tage og handle der i stedet.
Ikke at jeg tror jeg kan lodde dybden af den russiske folkesjæl på to uger, men de virker meget om ikke uglade så aglade. Måske er det en façade, det er svært at gennemskue. Det kan ikke være fordi de er dødtrætte af turister, for der er praktisk talt ingen – og langt de fleste af dem der er, rejser i selskaber. Det er faktisk også svært at begå sig uden at kunne tale russisk. Men jeg har hurtigt lært at skrotte al høflighed og så i stedet for at bede om så sige: Jeg vil ha. Det forstår de.
Det er umuligt at få en regulær taxi, privapersoner har helt overtaget, og man må forud aftale priser, ellers er man selv ude om det.
Men så er det sådan, at ligesom man er parat til at give det hele fingeren, er der et mandkor der bryder ud i englesang i en kirke, eller et halvt symfoniorkester, der spiller Vivaldi i metroen. Der er noget kultur at trække på, det er helt klart et meget forsonende træk
Jeg plejer ikke at være neurotisk hvad angår metrokørsel. men her er det altå nervepirrende, ikke kun fordi folk skubber i hidtil uset omfang, men også fordi det ikke er mere end to måneder sider 60 mennesker blev dræbt ved et tjetensk terrorangreb. Men som Maxin i receptionen beroligende sagde til mig i dag: metroterror her i byen sker altid mellem 7 og 8 om morgenen,,,,
Kreml er fantastisk – da Niels Anton så den berømte Vasilij katedral – den med de mange farvestrålende løgkupler udbrød han ganske vist: Er det Disneyland
Inde i Kreml er der overraskende mange kirker – jeg forestiller mig, at medlemmerne af øverste Sovjet har haft fromme mødre, der har truet med at give dem smæk i måsen, hvis de så meget som rørte en ikon. I modsætning til Skt Petersborg, der er barok i stilen, rummer Moskva mange kulturminder fra 1400-1500 tallet – især er ikonerne helt bevægende
I går da vi var inde at se Lenins balsamerede lig, så vi endnu engang hvor hadede de nyrige er. En kvinde med guccibriller forsøgte at forcere køen med to teenagedrenge – folk blokerede bogstaveligt talt vejen for dem med en menneskemur, så ku de lære det.
Vi noterer det ikke engang mere, når vi ser en Lamborghini – eller en mafia sikkerhedsvagt med skudsikker vest. Ingen steder i verden har jeg oplevet større forskel på rig og fattig. I DK er middelklassen altid prügelknabe, men hvor var vi uden? Rusland har ingen middelklasse – endnu, det er en del af problemet. Der er al for megen lovløshed og sigøjnermoral. Har dog noteret mig, at folk der falder om på gaden, standerstive, bliver taget sig af af de forbipasserende.
Kan ikke lade være med at tænke på Grundtvigs ord fra sangen: og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt. Danmark er et fantastisk land, synd at Dansk Folkeparti har taget patent på danske.
Jeg savner datter, Julie – eller Judas,- som hellere vil hoppe i det græske øhav med sin kæreste end at bidrage med lidt tiltrængt østrogen her på stedet. Der er faktisk grænser for hvor mange kanoner og spaceprogrammer en kvinde kan mande sig op til at juble over. …
I morgen skal vi se KGB museet og Gulag museet – Rusland er delt i spørgsmålet om fortiden, så det bliver spændende, hvilken vinkling der er lagt på rundvisningen. Det er ikke så afklaret som i Kina hvor den officielle holding er, at Mao var 60 % god og 40% ond….
Jørgen har mødtes med russiske videnskabsmænd i går og i dag – det har vist lidt været en surrealistisk oplevelse, jeg er ikke sikker på, han har fået noget ud af det, men det ved han nok bedst selv
Johannes glæder sig til at slutte ferien de sidste dage i Skt Petersborg, han savner de lækre piger der - efter eget udsagn ser han hver dag en han gerne vil giftes og have børn med.
fredag den 9. juli 2010
Skt. Petersborg
Skt Petersborg
Utroligt at der 1.50 times flyvning fra København ligger en så eksotisk by. Wien møder Prag møder Venedig. Er man til barokbygninger er dette paradis. Fra vandsiden er det lige så man må synke en klump så smukt toner byen frem.
De sidste dage har budt på store oplevelser - Rembrandts bevægende billede af Den fortabte søn i Vinterpaladset - Dostojevskis lejlighed med kontoret hvor han skrev Brd. Karamazov - den lutherske kirke midt i byen, som under kommunismen blev brugt som svømmestadium, - i dag er bygningen igen i brug som kirke men man har valgt at beholde tilskuerpladserne i siderne, og det er der jo en smuk symbolik i, sådan at have kirkerum på bunden af en swimmingpool.
Kommunisterne har været nænsomme overfor Skt Petersborg, man har ikke som rødgardisterne i Kina, eller talibanerne i Afghanistan, ødelagt den rige kulturarv Det er i det hele taget svært at finde tegn på kommunisme her. Et enkelt mindesmærke fra oktoberrevolutionen med hammer og segl er hvad vi er stødt på.
Vi har allerede set mange kirker - troen er meget levende her - og den russisk ortodokse gudstjeneste er et orgie i sanselighed. Man skal være voldsomt afstumpet for ikke at lade sig bevæge. Men bacillefaren er også nået hertil, de overkyssede ikoner bliver ofte desinficeret.
Kvinderne her er meget smukke - drengene i familien går jævnligt ind i lygtepæle, ved synet af en skønhed i stilletter, med g streng og uden bh - det er svært for mig at føre en eksistentiel samtale på de vilkår :-).
De nyrige, oligarkerne, er virkelig rige, og der er tilsvarende mange vodkavrag i gaderne. Jeg har aldrig set så mange Hummer limousiner som her og så mange mennesker, der ligger bevidstløse af druk. På den måde ligner det Kina, som vi oplevede det sidste år.
Når man ser Vinterpaladset, har man det i øvrigt som når man går i Den forbudte by i Bejing - man har lidt forståelse for, at der kom en kommunistisk revolution - det er virkelig ekstravagant.
Det er desværre umuligt at betale sig fra kaviar, men bortsj og piroger er det indtil videre blevet til. I morgen skal vi med nattog til Moskva nogle dage (det første stykke af den 700 km lange tur følger den transsibiriske jernbane), Jørgen skal holde et par foredrag derovre, og det er godt, for det er sandt for dyden ikke gratis at bo og leve her som turister. Vi blir snydt næsten ligeså meget som i Kina, men sådan er det.
Vi bor pragtfuldt på 14 etage i et hotel - vores værelse har 180 grader panoramaudsigt over floden Jeva og byens løgkupler. Vi har fået et executive værelse fordi jeg, efter første nat med en defekt air conditioner og Jørgens som altid høflige reklamationer, benyttede de to ting man kommer langt med her i landet: trusler og bestikkelse.
Læser en skøn finsk bog om en overbevist gammel ateist, hvis søn til hans store sorg blir kristen og drager til Skt Petersborg for at forggylde kuplen på Isaak katedralen i forbindelse med byens 300 års jubilæum i 2003. Fik den på tilbud i Bog og ide for 19 kr - Isaak katedralen hedder den. Kan anbefales.
Regner med at se Spanien - Holland i Moskva - så semifinalerne med russisk kommentator, meget mærkeligt.
Utroligt at der 1.50 times flyvning fra København ligger en så eksotisk by. Wien møder Prag møder Venedig. Er man til barokbygninger er dette paradis. Fra vandsiden er det lige så man må synke en klump så smukt toner byen frem.
De sidste dage har budt på store oplevelser - Rembrandts bevægende billede af Den fortabte søn i Vinterpaladset - Dostojevskis lejlighed med kontoret hvor han skrev Brd. Karamazov - den lutherske kirke midt i byen, som under kommunismen blev brugt som svømmestadium, - i dag er bygningen igen i brug som kirke men man har valgt at beholde tilskuerpladserne i siderne, og det er der jo en smuk symbolik i, sådan at have kirkerum på bunden af en swimmingpool.
Kommunisterne har været nænsomme overfor Skt Petersborg, man har ikke som rødgardisterne i Kina, eller talibanerne i Afghanistan, ødelagt den rige kulturarv Det er i det hele taget svært at finde tegn på kommunisme her. Et enkelt mindesmærke fra oktoberrevolutionen med hammer og segl er hvad vi er stødt på.
Vi har allerede set mange kirker - troen er meget levende her - og den russisk ortodokse gudstjeneste er et orgie i sanselighed. Man skal være voldsomt afstumpet for ikke at lade sig bevæge. Men bacillefaren er også nået hertil, de overkyssede ikoner bliver ofte desinficeret.
Kvinderne her er meget smukke - drengene i familien går jævnligt ind i lygtepæle, ved synet af en skønhed i stilletter, med g streng og uden bh - det er svært for mig at føre en eksistentiel samtale på de vilkår :-).
De nyrige, oligarkerne, er virkelig rige, og der er tilsvarende mange vodkavrag i gaderne. Jeg har aldrig set så mange Hummer limousiner som her og så mange mennesker, der ligger bevidstløse af druk. På den måde ligner det Kina, som vi oplevede det sidste år.
Når man ser Vinterpaladset, har man det i øvrigt som når man går i Den forbudte by i Bejing - man har lidt forståelse for, at der kom en kommunistisk revolution - det er virkelig ekstravagant.
Det er desværre umuligt at betale sig fra kaviar, men bortsj og piroger er det indtil videre blevet til. I morgen skal vi med nattog til Moskva nogle dage (det første stykke af den 700 km lange tur følger den transsibiriske jernbane), Jørgen skal holde et par foredrag derovre, og det er godt, for det er sandt for dyden ikke gratis at bo og leve her som turister. Vi blir snydt næsten ligeså meget som i Kina, men sådan er det.
Vi bor pragtfuldt på 14 etage i et hotel - vores værelse har 180 grader panoramaudsigt over floden Jeva og byens løgkupler. Vi har fået et executive værelse fordi jeg, efter første nat med en defekt air conditioner og Jørgens som altid høflige reklamationer, benyttede de to ting man kommer langt med her i landet: trusler og bestikkelse.
Læser en skøn finsk bog om en overbevist gammel ateist, hvis søn til hans store sorg blir kristen og drager til Skt Petersborg for at forggylde kuplen på Isaak katedralen i forbindelse med byens 300 års jubilæum i 2003. Fik den på tilbud i Bog og ide for 19 kr - Isaak katedralen hedder den. Kan anbefales.
Regner med at se Spanien - Holland i Moskva - så semifinalerne med russisk kommentator, meget mærkeligt.
Abonner på:
Opslag (Atom)